Mandag; Vågnede kl. 0630 og tænkte hvor dejligt det var, at jeg for en gang skyld kunne møde kl. 0800. Jeg var nemlig ikke på flyveprogrammet, da jeg checkede fredag aften – heller ikke, da jeg checkede lørdag aften. Jeg vendte mig om på den anden side og tænkte at jeg kunne sove til halv otte og så møde kl. 0800. Kl. 0720 bankede det på døren og jeg lukkede op. En operationsassistent stod og kiggede forundret på mig og spurgte, hvor jeg blev af – om jeg ikke vidste at jeg skulle flyve? Jeg fik pludselig travlt. Programmet var åbenbart blevet ændret og man havde glemt at fortælle mig det. Et kvarter senere havde jeg spist og var på arbejdet. Min lead på Red Air turen havde forberedt det hele og vi fik direkte i gang med at briefe. Kl 0820 sad jeg i flyet – en time efter jeg var vågnet – sikke en start på ugen. Det viste sig at blive en skidt dag for vores hold. En belgier, Smurf, dumpede sin tur og blev indstillet til et IPC (initial progress check). Lolo, en anden belgier, dumpede sit IPC og blev herefter indstillet til et FPC (final progress check). Dette skal flyves onsdag og dumper han det, så er han ude af programmet. Jeg krydser mine fingre. To andre elever dumpede deres ture. Efter min Red Air tur gik jeg i gang med at forberede min SAT-3 tur. Jeg skal flyve som nummer tre og skal for en gang skyld ikke bruge næsten to timer på at skrive en briefing på tavlen – fedt.

Tirsdag; Sikke en dag. Turen gik ikke helt som planlagt. Jeg lavede et par fejl og vidste allerede i luften, at det nok betød at jeg dumpede den tur. Det gjorde jeg også. Efterfølgende kom chefen for FWIT løbende efter mig og ville snakke med mig. Han fortalte, at han stadig mente, at jeg havde lidt problemer ala de, som jeg havde i air-to-air fasen i Holland. Jeg fik herefter samme besked, som Dozer og Smurf havde fået fredag; hvis jeg dumper flere ture på grund af overblik (eller mangel på samme), så vil jeg komme direkte på et IPC. Sikke noget lort. Jeg syntes lige at det gik så godt! Jeg må bare vise dem lidt mere!!! Smurf og Lolo havde begge fået dagen til at forberede deres ture hhv IPC og FPC.

Onsdag; Jeg skulle ikke flyve denne dag og kunne forberede min briefing, som jeg jo desværre ikke slap for at skrive på tavlen alligevel. Lolo bestod sit FPC og blev herefter sat op til at flyve med på min ekstra tur om torsdagen. Smurf dumpede desværre sit IPC og blev indstillet til et FPC. Da alle hollændere og belgiere skulle hjem på weekend om fredagen, fik han valget mellem at flyve FPC torsdag eller vente til efter weekenden. Han valgte at flyve det torsdag.

Torsdag; Lolo og jeg fløj vores SAT-3 tur. SAT fasen er en af de mest krævende faser og missionerne er, efter sigende, de aller mest krævende. Lolo og jeg klarede det rigtig godt, og for en gang skyld fik jeg faktisk en del ros. Der var selvfølgelig også ting, der kunne gøres bedre, men det er der jo altid :-). Lolo var temmelig lettet efter turen – det havde selvsagt været en meget hård uge for ham. Glæden varede dog ikke så længe, da vi fik at vide, at Smurf ikke havde bestået sit FPC. Hermed var den første på holdet ude af programmet – forhåbentlig den eneste! Sikke noget skidt. Smurf var den yngste på holdet, 26 år gammel, og der havde været snak om hvorvidt han skulle på FWIT kurset i år eller vente til næste år, så han kunne få lidt mere erfaring. Smurf er en rigtig dygtig pilot og meget dygtig til at briefe og debriefe – synd at han skulle ryge ud efter mere end 5 måneders hårdt slid fra tidlig morgen til sen aften – kun 5 uger før vi er færdige. Hele aftenen var der en trist stemning, som vi forsøgte at gøre lidt mere positiv ved at drikke nogle øl sammen – det virkede ikke helt. Smurf pakkede alle sine ting og kommer ikke tilbage efter weekenden.

Fredag; Tid til en ny fase; Close Air Support (CAS). Turen blev fløjet i halvdårligt vejr, og var uden de store ting. Vi var tidlig færdig med debriefing og tog herefter til Trondheim. Første gang ude af basen i 4 uger – dejligt. Vi besøgte en norsk kollega. Han bor i Trondheim og det var en særdeles hyggelig aften med PS3 og spillet ”Guitar Hero”. Jeg har aldrig spillet guitar før og jeg fandt ud af, at min venstre hånd ikke har talent for det :-) Efter mange timers forsøg på at blive bedre, måtte jeg erkende at jeg nok nærmere er ”Guitar Zero”! Det var nu skægt alligevel og de andre morede sig – kun lidt på min bekostning :-) !!!